Glyngøre Sildefestival

GLYNGØRE SILDEFESTIVAL

10 ÅRS JUBILÆUM D. 10. AUGUST 2019

Glæd jer til Glyngøre Sildefestival 2019. Vi sætter alle sejl til for at fejre vores 10 års jubilæum med manér. Allerede i efteråret tog de frivillige omkring festivalen hul på opgaven med at lave en endnu bedre sildefestival, hvilket har givet sig udslag i et udvidet program, som vi håber vil tiltrække mange besøgende fra nær og fjern. Dagen kommer til at emme af fisk, sild, havn, vand og fjord, og der bliver kræset om at indrette festivalpladsen hyggeligt.

Vores 10 års jubilæumsprogram ser p.t. således ud:

Fredag:

Unplugged koncert med Alberte Winding (entré)

Lørdag:

Gudstjeneste

Kl. 11 – event

Børneaktiviteter integreret på havneområdet

”Lær om sild og fjord”

Havnekøkkenerne åbner

Spisning i Kassehuset og på festivalpladsen

Cykelsildefangst for børn

Sildekast

Havnesport

Måske jubilæumskoncert?

Fiskeauktion

Kl. 19.00 Aftenfest med kåring af bedste og flotteste sildekage

 

Der arbejdes fortsat med programmet, så denne beskrivelse vil blive redigeret efter påske.

Om programmet: Fredag vil der være koncert med Alberte Winding i Kassehuset, hvor der betales entré. Bor du på Mors, vil der være mulighed for bustransport til koncerten. Om lørdagen er det de tre dygtige kokke, som videreudvikler nye specialiteter til festivalen. Daniel Justesen, Limfjordens Hus, Bente Thisted, Glyngøre Hallens Selskabslokaler, og Frank Jønsson, Kjøwenhavnerkokkens Grill Café, vil hver især lave nogle lækre (fiske)retter og sælge dem fra tre havnekøkkener. Maden kan nydes til skiftende, levende musik i Kassehuset, i hyggelige telte omkring Kassehuset eller udenfor på havneområdet, helt efter egen lyst. Glyngøre Shellfish holder også åbent på dagen med tilbud om blandt andet nystegte fiskefrikadeller og levende musik.

Havneområdet vil summe af aktiviteter. Ud over maden som krumtap for Sildefestivalen vil der blive underholdning for store og små samt en efterhånden legendarisk fiskeauktion med friske fisk til små priser. Boder med lokalt forarbejdet kunsthåndværk og Limfjordsprodukter kan besøges, og der er tænkt på masser af aktiviteter for børn, bl.a. i strandkanten sammen med vores dygtige naturvejleder.

Aftenfesten byder på hyggelig spisning i Kassehuset med kåring af vinderen af kagebagekonkurrencen. Kagerne vil blive udbudt til salg, så desserten skulle være i hus. Senere spiller Fame Band op til et brag af en fest. Vi håber på, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at feste med naboer, venner og andet godtfolk.